CSS-aften for studerende interesseret i topledelsesrådgivning i den offentlige sektor

November 14

Hos Struensee & Co. arbejder vi på at forme fremtidens offentlige sektor og torsdag den 14. november inviterer vi studerende på det samfundsvidenskabelige fakultet ind i vores lokaler.

VORES ARBEJDE OG VIRKSOMHED

Struensee & Co. assisterer topledelsen i offentlige institutioner, offentligt ejede selskaber og private virksomheder med interesse i den offentlige sektor med at identificere og implementere permanente forbedringer. Dette omfatter strategiudvikling, produktivitetsforbedringer og organisatorisk udvikling. Med professionalisme, integritet og engagement er vi dedikerede til at skabe substantielle og varige forandringer til samfundets bedste.

OM ARRANGEMENTET

Kom ind og mød Struensee & Co. og få muligheden for at lære mere om vores virksomhed, vores værdier og vores konsulenter. På dagen vil du møde andre topstuderende fra det samfundsvidenskabelige fakultet på KU, hvor du vil få mulighed for at diskutere reformer af fremtidens offentlige sektor.

På aftenen vil vores konsulenter i tre forskellige sessioner introducere de studerende til de projekter og problemstillinger, vi arbejder med til dagligt. Du vil få mulighed for at få et unikt indblik i de redskaber og metoder, vi anvender når vi rådgiver topchefer i den offentlige sektor.

Dørene åbner kl. 16:00 torsdag den 14. november, hvor der vil være en fælles introduktion. Herefter inddeles de studerende i tre grupper, som roterer rundt i tre break-out sessioner, hvor vores konsulenter vil give et indblik i nogle af vores projekter. Aftenen sluttes af med fælles aftensmad i vores lokaler i den historiske Struenseegaard i Magstræde 6, og der vil efterfølgende være mulighed for at drikke en fælles øl på en bar i nærheden og forsætte snakken med vores konsulenter og de andre studerende.

SÅDAN DELTAGER DU

Hvis du har lyst til at deltage og møde os og andre topstuderende, så send en ansøgning med dit CV og karakterudskrift fra universitet og gymnasiet inden fredag den 8. november /http://struensee.dk/submit-your-application-event/.

For spørgsmål kontakt Rasmus Elm: +45 28550109, rasmuselm@struensee.dk