Struensee & Co. går sammen med Deloitte

June 28, 2018

På få år er Struensee & Co. blevet en etableret og stærk spiller blandt de danske strategi-konsulenthuse. Vi har opnået betydelige resultater i forhold til betjening af vore klienter og udvikling af medarbejdere, men for at nå til det næste niveau i forhold til at skabe resultater for vore klienter og muligheder for vore medarbejdere bliver Struensee & Co.’s cirka 30 konsulenter nu en del af Deloittes konsulentforretning.

 

Herigennem skabes Danmarks stærkeste konsulenttilbud til den offentlige sektor – med fuldt dækkende service fra strategi til implementering, understøttet af stærke digitale kompetencer og et globalt netværk. Struensee & Co. fortsætter som separat brand inden for rammerne af Deloittes samlede konsulentforretning.

 

Samtidig kan vi tilbyde vores dygtige konsulenter en bredere vifte af udviklingsmuligheder. Vi er meget stolte over at kunne tilstrække og fastholde ekstraordinært talentfulde medarbejdere. Vi fastholder vores egne stærke koncepter for medarbejder­udvikling, men kan nu supplere med langt flere muligheder i forhold til formel træning og eksponering til andre sektorer og faglige discipliner.

 

Også i forhold til internationalt arbejde skaber den nye ramme store muligheder. Vi er allerede i fuld gang med at eksportere viden om den danske offentlige sektor til en række lande, og i samspil med Deloittes globale netværk vil vi kunne komme ud i verden på en meget mere effektiv måde.

News from Struensee & Co.